Familie
Noget der vist ikke er gået over hovederne på nogen af os er, at der er valg d. 1. november 2022. Mange har gået længe og ventet på denne dag, hvor vi atter skal have valg til folketinget. Om regeringen bliver siddende, eller der skal ske en udskiftning, vil tiden vise, men lige nu kæmper alle kandidaterne en brag kamp for at vinde vores stemmer, både gennem debatter og valgplakater. Ønsker du at blive lidt klogere på, hvordan du tilgår viden om de forskellige kandidaters holdninger, så læs med her.
Lær dine lokale kandidater at kende
Det kan virke som et utroligt uoverskueligt projekt at sætte sig ind i de forskellige partier og kandidaters meninger og holdninger og diverse emner, hvis man ikke på forhånd har meget kendskab til dem. På Faxe Netavis er det, for dig som vælger, muligt at læse om lokale kandidaters bud på løsning af politiske problemstillinger, og på den måde blive klogere på, hvor du skal sætte dit kryds. Her har du ikke blot kandidater, der stiller op for første gang, men også politikere, som allerede er medlem af folketinget, som indgår i debatten.
Et aktuelt og faktuelt sted for viden
På netavisen udgives der politiske artikler næsten hver dag, hvor du under hele valgkampen derfor har rig mulighed for at holde dig opdateret med de forskellige holdninger. I og med at der hele tiden kommer nye artikler, får du også et bredere syn på kandidaterne, og nyhederne bliver holdt aktuelle og relevante, da nye emner hurtigt kan berøres. Du bliver samtidig ikke bombarderet med holdninger fra kandidater, som du ikke har noget tilhørsforhold til, da den politiske del af avisen, hovedsageligt drejer sig om kandidater inden for Sjællands Storkreds. Du vil altså have rig mulighed for at lave din research inden 1. november, og derved sikre, at dit kryds bliver sat rigtigt.